Mikal Korsgaard Larsen


Mikal er freelance instruktør og

musicalskuespiller, og er fastansat underviser på musicaluddannelsen i Fredericia. Til dagligt bor han på Vesterbro i København.

Mikal dimitterede fra Den Danske Scenekunstskole i 2017 og har bla. arbejdet på Fredericia Teater; både som skuespiller, koordinator og uddannelsesudvikler, og som udviklingsproducent. Siden er det blevet til mange store kommercielle musical produktioner rundt omkring i Danmark, både på scenen og foran scenen. Mikal har som den første uddannede indenfor musical i Danmark en Kandidat i Scenekunst, fra Den Danske Scenekunstskoles allerførste Master of Fine Arts in Performing Arts; Conceptualising, Collaborating and Creating. Her har han arbejdet med at udvikle og iscenesætte musicals, med særligt fokus på potentialet i det kollaborative arbejde med at skabe nye værker.


Mikal er medstifter og Bestyrelsesleder i Brancheforeningen DANSK MUSICAL, der hvert år afholder en festival for nye musicals og vidensdeling - til inspiration for hele musicalbranchen, med fokus på vækstlaget og udviklingen af genren. Senest har han været at finde som Konstitueret Uddannelsesansvarlig på Musicaluddannelsen i Fredericia, Den Danske Scenekunstskole.

Søren Scheibye

 

 Søren, der bor på Amager med sin kone og to børn, er uddannet cand. polit fra Københavns universitet i 2007, samt musicalperformer fra Den Danske Scenekunstskole - Musicalakademiet i 2010.


Søren har medvirket på scenen i blandt andet Klokkeren fra Notre Dame, Mit Livs Historie, Den lille Havfrue, The Drowsy Chaperone, De Tre Musketerer og Sweeney Todd. Sideløbende med karrieren som performer har Søren også arbejdet bag scenen som Company Manager på bla. Aladdin - the musical.


Søren er også iværksætter, og har stiftet en række virksomheder indenfor IT og finansiering af fast ejendom. Fra 2016-2018 har Søren været CTO og CFO i de to børsnoterede selskaber Boliga Gruppen A/S og Victoria Properties A/S.


 

 

Martin Palme Skriver

 

Martin, der bor i København med sin hustru og datter, er født og opvokset i Fredericia og er bla. uddannet fra Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet.


Siden 2008 har Martin arbejdet professionelt som skuespiller og sanger i den danske musicalbranche. Han har blandt andet medvirket i Fredericia Teaters stærkt roste opsætning af Seebach, Klokkeren fra Notre Dame, Den lille Havfrue og High School Musical, Spamalot i Tivoli, Evita og Kinky Boots på Det Ny Teater og mange flere.

Martin arbejder til dagligt med udviklingen og produktion af musikteater. Derudover skriver han musik, dubber tegnefilm, indtaler speaks mm. og er nok mest kendt for sin sejr i Dansk Melodi Grand Prix 2016 med popgruppen Lighthouse X.


“I mit daglige arbejde ønsker jeg at udfordre, hvordan en musical kan se ud, hvordan den kan lyde og ikke mindst hvilken bærende rolle musikken spiller i musikdramtisk histoirefortælling. Jeg glæder mig meget over den ekstremt hurtigvoksende interesse for musicalen herhjemme, og over hvad der i disse år blomster af ud af branchens egen lyst til at forny sig.”


Martin er desuden ambassadør for Julemærkefonden, der hvert år hjælper omkring 750 børn i alderen 7-14 år videre i livet.


www.martin-skriver.dk  


 

Følge med på vores Facebook, Instagram og Youtube


 


Tak fordi du kiggede forbi vores site!

 
 
 
 

KONTAKT OS